fbpx

Kultur er det, man gør, når ingen ser det – siger nogen. Andre beskriver kultur som det man IKKE kan høre, når folk spiser suppe. Slår man op i “Gyldendals Store Danske” står der, at kultur er noget af det mest uhåndgribelige af alle begreber. 

Under alle omstændigheder er kultur svært at beskrive og fastholde. Men når man designer, berører man rigtig ofte kulturelle faktorer, og man er nødt til at få en forståelse for det, der foregår, når vi er i situationer, hvor overvågning vil være akavet eller forstyrrende. 

Heldigvis kan vi bruge Cultural Probes til at hjælpe os med at afdække disse situationer. En Cultural Probe er nemlig over en metode, man kan bruge til at indsamle kvalitative data i sammenhænge, hvor det er vanskeligt for en observatør at være til stede. Det kan være, fordi undersøgelsen er udfordret af geografiske, tidsmæssige eller kulturelle afstande. Men en cultural probe er også anvendelig, når man skal indsamle data i intime situationer, hvor tilstedeværelse af en anden person kan være alt for forstyrrende – f.eks. på toilettet. 

Man sammensætter en lille “opgave”, som udleveres til dem, man vil undersøge. Opgaven indeholder forskellige elementer, som kan hjælpe med at registrere det, der sker i en bestemt sammenhæng. Opgaven skal være konkret beskrevet, så deltagerne ikke er i tvivl om, hvad de skal lave, hvordan de skal gøre det, og f.eks. hvor meget tid de har til opgaven. Elementerne kan være skemaer, tjeklister, spørgsmål, der skal besvares, en notesblok, et engangskamera etc. 

Poosition

I forbindelse med projektet Poosititon har designerne Ditte Marie Fog Ibsen og Julia Sand Skovsted gendesignet toilettet, så kroppen automatisk indtager den optimale position til at komme af med afføring på en ubesværet måde. Projektet har til formål at hjælpe de 13.000 børn (og mange, mange voksne), som hvert år kommer ind i sundhedssystemet, fordi de kæmper med socialt invaliderende afføringsproblemer. Læs mere her. 

I proben kan designerne, uden at være til stede, få den toiletbesøgende til at blive bevidst om, hvordan de sidder, og dermed sikre sig vigtig viden om den kultur, der findes idag – før de går igang med at designe nye og mere hensigtsmæssige måder at sidde på.

Hvordan skaber man en hjemlig stemning?

I et projekt i en stor dansk kommune, som satte fokus på, hvordan medarbejderne understøtter den gode stemning og hjemligheden på kommunens plejehjem, udleverede vi probes til medarbejdere, som er helt tæt på borgene. Proben indeholdt en række opgaver, men særligt én gav os en overraskende indsigt.

Opgaven var formet som fem små kort som beskriver fem forskelige situationer, hvor man er sammen med borgeren i intime situationer. På hvert kort blev der stillet et spørgsmål. 

Hvordan skaber du hjemlighed 

  • for borgeren på toilettet? 
  • i spisesituationen ?
  • når borgeren skal sove? 
  • i samtaler ?

I de mange besvarelser vi fik, var der en helt klar tendens. I forhold til toiletbesøg og situationen omkring sengelægning, var der en ensartet og klar struktur og procedure. Ordlyden var ofte den samme – og vi kunne konstatere, at netop disse situationer er noget, medarbejderne har et tydeligt sprog for og klare retningslinjer omkring. 

Spisesituationen blev beskrevet mere varieret, og det var tydeligt, at borgerens ønsker og vaner spillede en stor rolle her. Men der var meget få besvarelser på kortet omkring samtalen. Og der var mange som havde besvaret spørgsmålet med “ved ikke”. 

Vi kunne altså konkludere, at medarbejderne har en klar procedure for den nære fysiske pleje. Men de var ikke på sikker grund, når de skulle føre samtaler med borgeren for at skabe hjemlighed. Den indsigt brugte vi efterfølgende til at lave projekter som bl.a. resulterede i måltidsværter, der skal holde den gode samtale igang ved middagsbordet på plejehjemmet. Deres vigtigste opgave er at forberede sig på, hvad vi skal snakke om idag og prøve at inddrage de spisende i snakken, så måltidet i højere grad kommer til at ligne det samlingspunkt, der findes i mange hjem.

Et godt råd … 

En cultural probe kan være relevant i mange sammenhæng – og den kan formes på mange forskellige måder. Men det er vigtigt at teste sin probe før man deler den ud i stor skala. Og det er vigtigt, at undgå, at proben bliver for omfattende og uoverskuelig for brugeren. 

Så som i alle andre design-sammenhænge anbefaler via man laver en prototype og tester den på enkelte i målgruppen før man spreder den ud til flere.

Pas også på, at den ikke bliver for “pæn”, så brugeren evt. ikke har lyst til at “ødelægge” den og dermed ikke vil arbejde med den.

God arbejdslyst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

SDIs nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få straks adgang til at downloade e-udgaven af ”Kunderejsen” – 84 sider om kortlægning, design og implementering af kunderejser.

 

Du er nu tilmeldt