fbpx

Forholdet mellem “best practice” og “next practice” er altid til diskussion i innovationskredse. Det ses ofte i udviklingssammenhænge, at nogen bringer det, konkurrenten gør godt, på bane. I offentlige organisationer peger man på, hvordan private firmaer, som har et større råderum, gør. Eller hvordan nabokommunen håndterer en problemstilling dygtigt, fordi der er politisk medvind til det. Sådanne eksempler kan sætte en retning for den udvikling, man skal i gang med. I designprocessen skal man dog være varsom med at lede efter best practice – af den enkle grund, at best practice kender man allerede. Best practice indikerer, at man skal gøre mere af det samme – bare bedre, eller hurtigere. Man skal på en eller anden måde optimere. Sådanne projekter ender ofte som en uambitiøs kopi af andres udvikling. 

I begrebet next practice ser man på og lytter til problemstillinger eller drømme: Man stiller spørgsmålstegn ved etablerede mønstre og modus operandi – og så kigger man fremad. Ved at lede efter next practice kan man skabe nye måder at operere på, som indeholder det, der ikke ligger først for lige nu – i ny teknologi, nye markeder, konkurrencesituationer eller sammenhænge, som bygger på ukendte relationer eller bearbejdede holdninger. 

Det er jo selvfølgeligt ikke umuligt at lade sig inspirere af andre, men for at undgå at lave mere af det samme kan man lade sig inspirere på flere forskellige måder mod en next practice. Sidestepping er én af dem. I Sidestepping ser man på, hvordan andre, måske fjernt beslægtede, serviceorganisationer håndterer og udfører deres service. Et kendt og noget fortærsket eksempel er, da den engelske hjertelæge Marc de Leval etablerede et samarbejde med et Formel 1-team. Han ønskede at lære af deres måde at arbejde på i et pitstop under et racerløb. I en fjernsynsudsendelse havde han set, hvordan fart og præcision var afgørende i et pitstop; på samme måde som ved en hjerteoperation. Det var tydeligt for ham, at samarbejdet var båret af en anden tradition end den lægefaglige. Ved at granske måden at arbejde på, og ved at lade sig overvåge og tilrettevise af folk fra Formel 1-teamet, fik lægerne optimeret deres måde at arbejde på.

Apple side-steppede…

I Apples konceptbutikker (som endnu ikke er nået til Danmark) finder man typisk bagerst i butikslokalet “Genius Bar”, hvor man kan tale med specialister, hvis man har et problem med et Apple-produkt. Udviklingen af “Genius Bar” er i virkeligheden et eksempel på Sidestepping. Hos Apple talte man om, hvor man fik den bedste serviceoplevelse. Flere pegede på conciergen i hotelkæden Four Seasons. Det inspirerede designerne, og man oversatte på den måde concierge-funktionen på luksushoteller til en servicefunktion i Apple-butikken.

Da Steve Jobs viste rundt i den første Apple Store, spurgte han, om det ikke ville være fantastisk, hvis man var interesseret i at købe en computer eller havde et problem med en computer og så havde mulighed for at stille spørgsmål til et geni: “Dette er vores geni-bar …” forklarede han…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

SDIs nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få straks adgang til at downloade e-udgaven af ”Kunderejsen” – 84 sider om kortlægning, design og implementering af kunderejser.

 

Du er nu tilmeldt