fbpx

Bæredygtig udvikling og grøn omstilling er svært at få hold på – det er sådan noget vi allesammen vil – men hvordan bliver vi konkrete? 

Det er en central udfordring for mange virksomheder.

Det bliver forventet fra politisk side og fra forbrugeren, at virksomheder har en holdning til, hvordan de er grønne, opfører sig ansvarligt og bruger jordens ressourcer effektivt.

Men det er ikke et quick fix – det er en lang rejse, hvor vi starter med at gøre noget anderledes idag end det, vi gjorde igår. Virksomheder er nødt til at se på, hvad de gør for nuværende og vurdere, hvor de kan ændre forretningen, så den bliver grønnere. Man kan kigge nærmere på:

  • At bruge nye, grønne teknologier,
  • At udvikle mere miljøvenlige produkter og services
  • At udnytte ressourcer bedre
  • At lave nye forretningsmodeller
  • At prissætte varerne anderledes for eksempel i forhold til abonnementer
  • At lave tiltag, som appellerer til en mere bæredygtig forbrugeradfærd.

Meget af dette her kan virksomheder ikke gøre alene. Man kan ikke designe produkter, der er lette at reparere og genbruge, hvis der ikke er nogen, der kan finde ud af at reparere. Og nogen, der efterspørger det. Og man kan ikke omsætte spild eller brugte produkter til nye materialer, hvis der ikke er nogen, der vil og kan sortere affaldet, så man kan komme til at genbruge det.

Så hvis man vil lave en grønnere forretningsmodel, skal man se på, hvordan man så at sige kan “strække” samarbejdet med sine kunder og komme til at fylde mere i deres liv. Og der findes mange eksempler man kan lade sig inspirere af. Især fordi det som regel er en god forretning.

Materiale udvikling:

Er den emballage vi bruger idag vigtig for kunden og hvorfor?

Et kendt eksempel på ny emballage er plastickopper, som efterhånden overalt er erstattet af pap, der er mere miljøvenligt. Flere steder er der endda mulighed for, at man selv tager sin kop med. På tankstationerne kan man få sin medbragte kaffekop fyldt op til en favorabel pris, og så køber man sikkert benzinen samme sted, nu man har gjort holdt.

Køb og distribution:

Kan købssituationen være mere ressourcebesparende for både virksomhed og kunde? Nethandel er en kæmpe udfordring for detailbranchen – og et kæmpe forretningsområde for dem, der kan levere. Og i forhold til mange varer og serviceydelser er en smidig digital proces helt afgørende for, at virksomheder overlever.

Virksomheder som Aarstiderne og Nemlig.com, som har et omfattende udvalg og samtidig gør livet lettere for kunderne i hverdagen, har stor succes.

Det sekundære marked:

Hvordan kan varerne blive ved med at være noget værd, så de kan genbruges? Eller endda bliver mere værd end de var, første gang de blev solgt. Ure, kvalitetstøj og ikke mindst bestemte møbler kan gensælges og genbruges. Det kræver selvfølgelig, at man målretter sine produkter, så de er holdbare. Men det kræver også, at man forstår sine kunder og ved, hvordan ens produkter giver kunden værdi i brugsfasen.

Else Skjold forsker i bæredygtighed og forretningsmodeller. Hun peger på, at der er et kæmpe potentiale i det, man kan kalde det sekundære marked. (Se hendes oplæg om Take-Back modeller)

Det primære marked kender vi. Her producerer en virksomhed en vare, og virksomheden bliver grønnere, når den optimerer på produktionen, materialer, shipping osv.

I det sekundære marked skal vi blive grønnere ved at interessere os for, hvad der skal ske med et produkt efter at den første bruger er færdig med at bruge det. Og det er virksomheder ikke så gode til. Det overlader de som regel til forbrugeren. Men man kan tjene mange penge på at tilbyde nye services. Det engelske analyseinstitut GlobalData forudser, at genbrugsmarkedet i løbet af de næste 5 år kommer til at omsætte for mere end 64 Milliarder $. Og man kan spørge sig selv – hvorfor skulle danske virksomheder ikke have en andel i det?

Nye måder at prissætte på:

Hvad er kundens forhold til at eje, leje, lease eller abonnere?

Mobilitetsløsniger, hvor man ikke ejer sine køretøjer vinder for eksempel mere og mere frem. Swapfiets er en cykelordning, der slår sig op på at være et ‘abonnement, der sikrer at din cykel altid virker’. Selvom ordningen er dyr, er den sikker og  bekvem, fordi man altid har en velfungerende cykel til sin rådighed – og kun behøver have den hos sig i den periode, man har brug for den. Og hvis noget går galt, kan man “ringe til en ven”. Man abonnerer på en cykelordning.  Det er en måde at tænke forretning på, som er økonomisk rentabelt og langt mere ressourceeffektiv end idéen om at vi allesammen har hver sin cykel.

Lignende arrangementer kan man se i dele af modeindustrien, hvor kendte brands som for eksempel Ganni udlejer tøj til særlige lejligheder. Samtidig benytter brandet den tættere kontakt til at lære kunderne bedre at kende og sikre brandloyalitet.

Akupunktur design

Selvom der er mange gode eksempler, kan bæredygtig udvikling og grøn omstilling virke stort og svært at komme igang med for den enkelte virksomhed. For det nye skal på en gang være attraktivt for kunden og effektivet for virksomheden – og ikke mindst bidrage til ressourcebesparelser og lavere CO2 udslip.

Men i stedet for at tænke, at ‘nu skal vi lave det hele om’, kan I lede efter små tiltag, som kan påvirke systemet. Den måde at tænke på kaldes akupunktur design. Det vil sige, at man kombinerer tanken om moderne servicedesign med traditionel kinesisk akupunktur. I al sin enkelhed ved at sætte ind et sted med et nålestik, og på den måde ændre en meget større sammenhæng.

Ligesom akupunktur er rettet mod at afhjælpe stress i den menneskelige krop, er målet med akupunkturdesign at aflaste stress i det økosystem, der ligger rundt om et produkt eller en service. Og ved at bruge akupunktur design kan I komme igang. Og leve op til de forventninger og forpligtigelser som lovgivning, og forbrugere stiller.

(Det er en af mine pointer i det oplæg jeg holdt på Dansk Design Center om grøn omstilling. Du kan se oplægget ved at klikke på linket herunder.)

Men I skal selvfølgelig vide, hvor I vil placere jeres nålestik. Et greb kan være at se på det sekundære marked og involvere jeres kunder og deres værdier og vaner i udvikling af det nye. Og det er naturligt atbruge systematikken i kunderejsen til at se på det, kunderne modtager fra virksomheden – med deres øjne. Det tvinger jer til at tænke hele vejen rundt om det, I leverer idag og giver en viden om, hvor I kan gøre jeres virksomhed grønnere. I kan udnytte at djævelen ligger i detaljen.

Og i detaljerne kan I få øje på tiltag, som kunderne måske allerede kender fra andre sammenhænge – udenfor jeres forretningsområde. Og så kan I begynde at arbejde med, hvordan I kan knytte kunderne tættere til jer på måder, der er ressourcebesparende og ressourceeffektive for jer, og som er attraktive for kunderne. Man kan gå igang i en lille skala, fordi det kan påvirke den store sammenhæng, og dermed gøre jer unikke i markedet.

Se mit oplæg fra Dansk Design Center her:

Hvis I vil arbejde med det sekundære marked og at gøre jeres virksomhed grønnere, er det oplagt at lave et servicedesign sprint. Sprint-formatet egner sig særlig godt, fordi det er en konkret, afprøvet, hurtig og praktisk metode til at udvikle nye serviceydelser. Læs mere her.

Du er velkommen til at downloade e-udgaven af “Kunderejsen”. I den får du på 84 sider en gennemgang af de første 12 skridt, så du kan komme igang med at kortlægge og forbedre din virksomheds kunderejser. Det eneste, som det kræver, er, at du tilmelder dig vores nyhedsbrev. Du kan gøre det her.

Else Skjold fortæller om det sekundære marked her (24 minutter inde i oplægget).

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

SDIs nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få straks adgang til at downloade e-udgaven af ”Kunderejsen” – 84 sider om kortlægning, design og implementering af kunderejser.

 

Du er nu tilmeldt