“Med andre øjne” – boglancering i København og Aarhus

Den 11. juni 2019 udkommer “Med andre øjne – Om service, design og servicedesign”. Bogen er skrevet af Mette Mikkelsen og Søren Bechmann og den udkommer på Hans Reitzels Forlag.

I forbindelse med udgivelsen har vi fornøjelsen af at invitere til boglancering den 12. juni i København og den 13. juni i Aarhus.

Begge steder vil vi markere udgivelsen med et fagligt arrangement. I den forbindelse er det lykkedes at lokke Birgit Mager, præsident for Global Service Design Network og professor i servicedesign ved KISD i Köln, til Aarhus. (Birgit Mager og Mogens Lykketoft har skrevet forord til bogen.) Du kan desuden glæde dig til indlæg fra Ole Madsen, Spar Nord, Ulrik Jungersen, Brandts, og forfatterne.

Se programmet og praktiske oplysninger nedenfor.

med andre øjne

Læs mere om bogen her

Forfatterne

Mette Mikkelsen

Mette Mikkelsen er designer og har siden 1990 arbejdet med design i private og offentlige sammenhænge. Mette er endvidere en erfaren rådgiver og underviser. Hun har været prorektor ved Designskolen i Kolding og er i dag adjungeret professor.

Søren Bechmann er grundlægger af Service Design Institute, der hjælper virksomheder med at designe bedre serviceydelser. Han er en efterspurgt foredragsholder og desuden forfatter til flere bøger om service og servicedesign.

”For at forstå servicedesign er der behov for en dyb og grundlæggende forståelse for såvel service som design. Det er ikke alene en forudsætning. Det er også en kæmpe hjælp, når man helt konkret arbejder med at designe serviceydelser.”

Praktiske oplysninger

København
12. juni 2019 kl. 15:00 – 17:00
Hans Reitzels Forlag / Gyldendal
Klareboderne 3
1115 København K

Aarhus
13. juni 2019 kl. 15:00 – 17:00
Navitas
Inge Lehmanns Gade 10
8000 Aarhus C
– indgang i det sydlige hjørne ud mod Kystvejen

Faglige indlæg
Bemærk at de faglige indlæg begge dage starter kl. 15:00.

Forplejning
Vi serverer et glas vin.

Bogsalg
Der vil være mulighed for at købe et signeret eksemplar af den nye bog til en særlig lanceringspris.

Pris
Deltagelse er gratis – men tilmelding er nødvendig. 

Tilmelding

København den 12. juni kl. 15:00

• Velkomst v/ forlagsredaktør Lasse Wolsgaard
• Servicedesign med andre øjne v/ Mette Mikkelsen
• Spar Nord og servicedesign v/ Ole Madsen
• Verdens første kommunale designchef v/ Ulrik Jungersen
• Om “Med andre øjne” v/ Søren Bechmann

Aarhus den 13. juni kl. 15:00

• Velkomst v/ Mette Mikkelsen og Søren Bechmann
• Servicedesign i internationalt perspektiv v/ Birgit Mager
• Servicedesign med andre øjne v/ Mette Mikkelsen
• Om “Med andre øjne” v/ Søren Bechmann

Birgit Mager

Birgit Mager
Professor

Formand for Global Service Design Network samt professor i servicedesign ved KISD.

Ole Madsen
SVP

Ole er Senior Vice President i Spar Nord Bank. Han har bl.a. ansvar for forretningsudvikling og kommunikation.

U. Jungersen
Head of Business

Ulrik er Head of Business i Brandts i Odense. Han er tidligere designchef i Kolding Kommune.

Frank Høedt
Grafiker

Frank er en af Danmarks førende grafiske facilitatorer. Han vil begge dage skabe et visuelt referat.

Forbehold for ændringer.

Frank Høedt har tegnet 74 illustrationer til bogen…