Om Mette Mikkelsen

Mette er designer og har siden 1990 arbejdet med design i private og offentlige sammenhænge, fra den første spæde idé til den implementerede løsning. Hun har været leder af design- og innovationsprojekter i ind- og udland, hvor hun har tilbudt virksomheder og organisationer viden og værktøjer til at styrke deres innovationspotentiale og udvikle bedre produkter, services og interne processer. Mette er endvidere en erfaren rådgiver og underviser, der har udviklet undervisningsmateriale til ledere, medarbejdere og studerende med vidt forskellige forudsætninger, akademisk og personligt. Hun har været prorektor ved Designskolen i Kolding og er knyttet til institutionen som adjungeret professor. Hun fungerer endvidere som mentor i Dansk Designcenters mentorkorps.

Mette Mikkelsen

Om Søren Bechmann

Søren er grundlægger af og administrerende direktør i Service Design Institute, der siden 2005 har hjulpet en lang række virksomheder med at designe bedre serviceydelser og –oplevelser på tværs af alle touchpoints. Han er en efterspurgt foredragsholder og rutineret facilitator, der rådgiver og inspirerer ledere og medarbejdere i såvel den private som den offentlige sektor. I Service Design Institute udviklede han et populært kursus i servicedesign – som også var Danmarks første. Han er desuden forfatter til seks andre bøger – inkl. “Servicedesign” der er den første danske bog om servicedesign samt “Service er marketing”, der i Berlingske blev kaldt “… en af de vigtigste ledelsesbøger, der er skrevet på dansk”.